Sims 4: Mere virkelighedstro end nogensinde før

Er du fan af Sims og alle de sjove og kreative udfordringer, du møder i spillet? Måske har du spillet samtlige udgaver af Sims og været vidne til den udvikling, som spillet har gennemgået? Hvis du er en rigtig Sims fan, så skal du også have fat i Sims 4, der er det nyeste skud på stammen inden for dette livssimuleringsspil.

Har du en arkitekt gemt i maven, og synes du, at det er spændende at bygge huse og offentlige grunde? Er du vild med at sammensætte familier og guide dine simmere gennem deres personlige udvikling? Så skal du starte din Sims 4 download nu, så du kan komme i gang med at spille.

Nu har dine simmere følelserne uden på tøjet

I Sims 4 er virkeligheden kommet endnu tættere på. De dygtige udviklere bag spillet har endnu engang tilføjet flere dimensioner til spillet, der gør det endnu mere virkelighedstro end de tidligere udgaver af Sims.

I Sims 4 har dine simmere for første gang fået følelser. Dine simmere påvirkes af handlinger, begivenheder, minder og andre simmere, og de kan nu opleve hele 15 følelsesmæssige tilstande. Selv dine valg af tøj og genstande til simmerne vil påvirke deres følelser. Du er dermed sikret endnu mere autentiske og intense reaktioner fra dine simmere.

Ved at tilføje udvidelsespakker til dit Sims 4 får du desuden endnu flere muligheder for at være kreativ og opbygge et rigt liv for dine simmere.

Byg fantastiske boliger

I Sims 4 har byggeværktøjet fået helt nye funktioner. Nu er det blevet endnu nemmere for dig at bygge dit drømmehus og matche dine simmeres personligheder til din indretning. I spillet kan du nemlig bygge dit hus ved at vælge fuldt møblerede rum og sætte dem sammen på din grund. Du kan nemt gøre rummene både større og mindre, og møblerne vil automatisk justere sig efter rummets størrelse. Det har aldrig været nemmere at bygge dit drømmehus.

Er du klar til at udfordre dine kreative evner og hjælpe dine simmere gennem livet? Så start din Sims 4 download nu.