Gode råd til sæsonleasing

Drømmer du om at køre i en åben sportsvågn såsom en cabriolet, når solen skinner, men vil du være fri for dette om vinteren? Så er sæsonleasing et oplagt valg. Sæsonleasing er ideelt for sportsbiler, større firhjulstrækkere og lignende specielle biler, der primært bruges enten om sommeren eller i vintermånederne. Der er dog et par ting, man skal huske på, hvad angår sæsonleasing, så jeg har samlet mine bedste råd til sæsonleasing lige her.

Fordele ved sæsonleasing

Der er flere fordele ved at sæsonlease en bil, herunder:

  • Du betaler kun for den sæson, som du bruger bilen i. Derfor betaler du naturligvis også kun registreringsafgift i den periode, bilen benyttes. 
  • Du undgår større afskrivninger.
  • Du har mulighed for at sælge bilen igen.
  • Du kan prøve en ny og spændende bil fra år til år.
  • Du bestemmer selv, hvor lang en periode du ønsker at lease bilen. Det kan for eksempel være, at du ønsker at køre en åben Porsche om sommeren og så erstatte den med en unik og lækker Range Rover til de kolde måneder. Typisk vælger man 6 aktive måneder med plader og 6 passive måneder uden plader på bilen om året. 

Dette skal du være opmærksom på

Hvis du overvejer at sæsonlease en bil, så er der et par ting, du bør være opmærksom på for at få det bedste ud af din sæsonleasing-aftale. Det er blandt andet følgende 3 ting:

  • Kontrakten skal være fleksibel! Du bør kunne afbryde eller forlænge aftalen om nødvendigt. Det kan være, at den varme sommer trækker ud, og så bør du let kunne forlænge aftalen og dermed få lidt mere ud af den åbne bil. Er vinteren derimod ekstra lang, så bør du også kunne forlænge de aktive måneder dertil for at få det meste ud af din leasing-aftale. 
  • Inden du benytter dig af sæsonleasing skal du naturligvis overveje, hvilke behov du har. Overvej for eksempel hvad der passer bedst til din livsstil, arbejde og kørerutine. På den måde finder du en leasing-aftale, der passer til dit behov. 
  • Sæt dig godt ind i tilbuddet! Det kan forekomme, at virksomheder tilbyder sæsonleasing til en ydelse, der ikke svarer til den reelle udgift. Dette kan resultere i, at den månedlige ydelse naturligvis er lav, men du risikerer en ekstra dyr regning efterfølgende. Vær derfor opmærksom på, at bilen prissættes til en fair pris, der tager bilens slid og alder i betragtning.